Kate Beckinsale har fået ros for sin rolle i dramaet “[url=http://filmz.dk/film/nothing-but-the-truth]Nothing But The Truth[/url]” og er af flere kritikere blev spået til at få sin første Oscar-nominering for rollen som en journalist, der afslører en undercover CIA-agent og ender i fængsel, fordi hun nægter at afsløre sin kilde.
Desværre kan det nu vise sig, at de problemer, som filmselskabet bag gennemgår for tiden, kommer til at sætte en stopklods i vejen for Beckinsales Oscardrømme.
But Yari Film Group blev tidligere på måneden tvunget til at gå konkurs pga. den globale finansielle krise. Derfor får filmen nu begrænset premiere og vil måske slet ikke blive promoveret.
Instruktøren Rod Lurie udtaler: [i]”Vi ved ikke engang, om der kommer nogen reklamer for filmen. Kate har netop hørt om det, og det er virkelig frustrerende. Dette er hendes bedste præstation nogensinde.”[/i]
I “Nothing But the Truth” medvirker foruden Beckinsale bl.a. Matt Dillon, Vera Farmiga, David Schwimmer, Angela Bassett, Noah Wyle og Alan Alda.
Lurie, der også har skrevet filmens manuskript, har tidligere stået bag “The Contender” og tv-serien “Commander in Chief” med Geena Davis.
