Filmen “Gigli” med Ben Affleck og Jennifer Lopez har oplevet en overflod af dårlig omtale, og det har rejst spekulationer om det vil påvirke en anden kommende film med de to stjerner, Kevin Smiths “Jersey Girl”.

Instruktøren selv er dog ikke bekymret. På sin hjemmeside View Askew skriver han:

“[i]Vi skal nok klare os fint (mere end fint, tror jeg)… Ingen yderligere forudsigelser er nødvendige. Jeg ved at det af indlysende grunde er et populært emne… men med mindre vi (eller rettere jeg) skal holde al denne nervøse spekulation ud i de næste otte måneder, så lad os heller stoppe det nu. Hvad der kommer til at ske kommer til at ske. Hvis det er nogen trøst, så er jeg ikke nervøs,”[/i] udtaler Smith, som pointerer at de to film er som nat og dag.

Udover Affleck og Lopez medvirker bl.a. Liv Taylor, George Carlin, Jason Biggs, Matt Damon og Jason Lee i “Jersey Girl”, som får premiere 13. februar 2004.