På AICN kan man nu læse et par kommentarer fra Kevin Smith omkring Richard Kellys “Southland Tales” og hans egen “Passion of the Clerks”. Kommentarerne faldt ved en spørgerunde på Connecticut Universitet hvor Smith mødte sine fans.

Han snakker ikke direkte om indholdet i “Southland Tales”, men fortæller at han blev overvældet af manuskriptet, da Kelly sendte det til ham. Smith siger at filmen er en slags kombination af elementer fra “Pulp Fiction”, “The Player” og “Magnolia”, men at det stadig er et unikt Richard Kelly manuskript. Han beskriver det som en storfilm, som han ikke kan vente med at folk får at se. Kevin Smith medvirker selv i filmen, og fortæller at Kelly ville have Kevins udseende helt lavet om til filmen. Han skulle for det første tabe 50 pund, barbere hovedet og skægget. Men Smith afviser at der nogensinde var håb for at tabe 50 pund, og med hans vigende hårgrænse, havde han egentlig ikke lyst til at fremskynde den proces.

Han blev af en anden fan adspurgt om “The Passion of the Clerks”, og fortalte at den vil blive en kombination af sort/hvid og farver. Han fortalte yderligere at det er det mest beskidte manuskript han nogensinde har skrevet, da han føler at han bliver nødt til at svine lidt igen efter den nedvandede “Jersey Girl”. Smith tilføjer yderligere at Dante og Randal er mere onde i sulet over verden i denne film, fordi der er gået 10 år, og de stadig arbejder i Quick Stop døgneren.