Kevin Smith skal skrive og instruere superheltefilmen “The Green Hornet” for Miramax Films, og han forventer at have et manuskript færdiggjort i sensommeren, hvor optagelserne så vil gå i gang.

Filmen er baseret på karaktererne den maskerede Hornet og hans kung-fu-kæmpende chauffør, som blev skabt af Fran Striker og George Trendle til en radioserie, der startede i 1936.

Smith siger om Green Hornet: [i]”Jeg kan lide det faktum, at han begyndte det ræs af millardærplayboys, som besluttede at iføre sig en maske og bekæmpe kriminalitet, og at han var Batman før der var en Batman.”[/i]

Kevin Smith har tidligere bedyret, at han aldrig ville lave en superheltefilm, men har med “The Green Hornet” lavet en undtagelse, eftersom han har masser af spillerum for at lave sin egen vision, da de fleste folk kun husker titelfigurerne, men ikke historierne eller deres modstandere.