Kevin Smith er nu ikke længere tilknyttet “Fletch Won” projektet, som han har arbejdet på i adskillige år. Filmen bliver dog stadig lavet, og starter produktionen tidligt næste år.

Kevin Smith blev angiveligt taget af projektet, da producer David List og Miramax-boss Harvey Weinstein ikke følte Smiths komedie-stil passede til “Fletch Won”. News Askew har desuden fået bekræftet af Smith selv, at han er ude af projektet.

Filmen bliver nu varetaget af David List, der meddeler, at der endnu ikke foreligger noget manuskript, men at de er på udkig efter en ny forfatter, og regner med at have et manuskript klar i løbet af et par måneder. Det forlyder desuden at producerne ønsker at få Chevy Chase med i en lille cameorolle i filmen. Holdet bag “Fletch Won” vil forsøge at genskabe Fletch i en mere nutidig form.