Hvis en Hollywood-film skal tjene de helt store penge, så skal den helst få et godt biografliv i Kina. Det sker næppe for den nye “[url=/film/ghostbusters-2016]Ghostbusters[/url]”, da den kinesiske censur sandsynligvis vurderer, at den opfordrer til overtro.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kina-forbyder-deadpool-paa-grund-af-for-meget-vold]Kina forbyder “Deadpool” på grund af for meget vold[/url][/i]
Det er kilder, der fortæller til [url=http://variety.com/2016/film/news/ghostbusters-china-release-rejected-1201813649/]Variety[/url], at “Ghostbusters” sandsynligvis ikke får lov til at blive vist i biografen i Kina.
Tidligere er en film som Guillermo del Toros “[url=/film/crimson-peak]Crimson Peak[/url]” blevet afvist i Kina med henvisning til, at den opfordrer til kultdyrkelse og fremmer overtro. Det samme vurderes at blive tilfældet med “Ghostbusters”, idet den beskæftiger sig med det overnaturlige.
Dermed kommer den 144 millioners dollars dyre komedie ganske givet til at mangle et par hundrede millioner til indtjeningen.
Det har dog ikke forhindret Sony Pictures i at love, at en sequel vil bliver til virkelighed.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
