Har du tænkt over, hvorfor de i “[url=/film/iron-man-3]Iron Man 3[/url]” benytter sig af computerkraft fra mærket Lenovo? Eller hvorfor de i “[url=/film/big-bang-theory-the-tv]The Big Bang Theory[/url]” drikker mælk af mærket Shuhuam? Svaret er Kina. Det kinesiske marked er det næststørste for Hollywood, derfor opleves mere og mere kinesisk product placement i amerikanske film og tv-serier.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/transformers-age-of-extinction-bliver-den-stoerste-film-i-kinas-historie]”Transformers: Age of Extinction” bliver den største film i Kinas historie[/url][/i]
Den nyeste “Transformers”-film – “[url=/film/transformers-age-of-extinction]Transformers: Age of Extinction[/url]” – satte nye standarder for kinesisk produktplacering i en Hollywoodproduktion. Michael Bays actionfilm blev da også den mest indtjenende film i Kinas historie på filmens første ti dage.
Tendensen med kinesiske produkter i Hollywood-produktioner vil sprede sig, mener Verner Worm, der er professor i økonomiske forhold i Kina ved CBS.
[i]”Kineserne har svært ved at få deres egne – og egentlig meget gode – produkter ud i verden, fordi man forbinder ‘Made in China’ med noget dårligt. Derfor er det et bevidst træk, at kineserne gerne vil betale for at få deres produkter med i en fancy Hollywood-film, så mærkets image bliver bedre,[/i]” siger Verner Worm.
IHS Technology, der analyserer det internationale filmmarked, vurderer, at det kinesiske biografmarked blev forøget med en tredjedel alene sidste år.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
