På trods af, at downloading af film fra sites som iTunes og Movielink er i stigning, skal man lede længe efter klassikere som “Citizen Kane”, “The Godfather” og “Star Wars”.
Ud af de 25 mest succesfulde film nogensinde er kun fem tilgængelige i digital form. Og det på trods af, at Apples iTunes-butik sælger eller udlejer mere end 50.000 film om dagen. Film som “Dommedag nu”, “Double Indemnity”, “It’s a Wonderful Life”, “La Dolce Vita” og “Rumrejsen år 2001” er dog ikke at finde iblandt dem.
Det er tilsyneladende ikke fordi, at interessen ikke er der. Titler som “Casablanca” og “Blade Runner” er på iTunes’ top 100 over film-downloads. Men ifølge studierne skyldes manglen på klassikere, at deres digitale rettigheder endnu ikke er blevet afklaret.
Samtidig forsøger studierne at få det maksimale ud af de fysiske formater, hvilket betyder, at mange film, der endnu ikke er blevet udgivet på Blu-ray, sandsynligvis ikke vil kunne findes online i den nærmeste fremtid. Disse tæller bl.a. “The Godfather”-trilogien, de fleste klassiske Disney-film og MGM’s ældre “James Bond”-titler.
Spørgsmålet er dog, om filmselskaberne ikke skyder sig selv i foden. Som Jim Flynn fra download-sitet iArthouse, der specialiserer sig i indie- og udenlandske film, bemærker, kan man rent faktisk finde filmene på nettet : [i]Piraterne har generelt eksklusive download-rettigheder… disse film er tilgængelige på nettet – bare ikke i lovlige kopier.”[/i]
