Yahoo! Movies kan fremvise et eksklusivt klip fra den kommende filmatisering af Frank Millers tegneserie “300”. Udover klippet kan man også se interviews med nogle af skuespillerne.

Gerard Butler spiller hovedrollen i filmen, som instrueres af Zach Snyder. David Wenham (“Ringenes herre”), Dominic West (“Mona Lisa Smile”), Rodrigo Santoro (“Love Actually”, “Charlie’s Angels: Uden hæmninger”), og Lena Headey (“Brothers Grimm”) er også på rollelisten.

“300” handler om slaget ved Thermopylae i år 480 f.Kr., hvor den spartanske konge med kun 300 tapre krigere holdt den 150.000 mand store persiske hær i skak ved et snævert pas.

Filmen får biografpremiere herhjemme 30. marts.