Movies.com kan nu fremvise en featurette til instruktøren Sidney Lumets kommende retssagsdrama “Find Me Guilty”, som har Vin Diesel på plakaten, i en rolle hvor den ellers hårløse helt har anlagt sig en noget længere frisure.

“Find Me Gulity” er baseret på den virkelige retssag, der involverede mafiafamilien Lucchesi fra New Jersey – en mafiaretsag, der blev den længste i USA’s historie.

Filmen har desuden Peter Dinklage, Linus Roache, Ron Silver, Annabella Sciorra og Alex Rocco på rollelisten.