Da Filmz i marts 2010 kunne bringe nyheden om, at Casper Christensen og Frank Hvam ville lave en film, der fortsatte de pinagtige begivenheder fra tv-serien “[url=/film/klovn-saeson-1]Klovn[/url]”, blev det mødt med en vis skepsis.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/50-000-filmz-brugere-har-set-casper-christensens-penis2]50.000 Filmz-brugere har set Casper Christensens penis[/url].[/i]

Film baseret på tv-serier var ikke just noget dansk fænomen, og spørgsmålet var, om ikke publikum havde fået nok efter seks sæsoner med “Klovn”. Svaret står nu entydigt klart, idet “[url=/film/klovn-the-movie]Klovn: The Movie[/url]” efter en måned i biograferne er den største danske filmsucces i 10 år.

Filmen har solgt 681.219 billetter, hvilket er mere end film som “[url=/film/flammen-og-citronen]Flammen og Citronen[/url]” (673.741), “[url=/film/en-kort-en-lang]En kort en lang[/url]” (584.067), “[url=/film/anja-viktor]Anja & Viktor[/url]” (572.052) og “[url=/film/kongekabale]Kongekabale[/url]”, (552.247).

Der er dog stadig et lille stykke vej op til filmsucceser som “[url=/film/den-eneste-ene]Den eneste ene[/url]” fra 1999 (843.320 billetter) og “Italiensk for begyndere” fra 2000 (828.730).
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/casper-christensen-poenser-paa-klovn-the-movie-2]Casper Christensen pønser på “Klovn: The Movie 2″[/url].[/i]