Instruktøren Peter Jackson har nu offentligjort spilletiden på den udvidede DVD-udgave af “Kongen Vender Tilbage”. Filmen vil få en spillelængde på 4 timer og 10 minutter.
Dette betyder, at “Ringenes Herre: Kongen Vender Tilbage: Extended Edition” vil indeholde 40 minutters ekstrascener, som ikke var at finde i biografversionen – foruden en masse ekstramateriale på de medfølgende DVD-skiver.
Desuden er det nu blevet bekræftet, at Naomi Watts skal spille den kvindelige hovedrolle i Peter Jacksons næste filmprojekt “King Kong”, som vil få premiere i december 2005.
