DreamWorks Animations “Kung Fu Panda” blev den store vinder ved gårsdagens uddeling af priser hos Annie Awards, der uddeles af Animated Film Society.
Filmen løb både med æren som bedste animerede film foran de andre nominerede “Wall•E”, “Bolt”, “Waltz with Bashir” og “$9.99” og vandt i alle de kategorier, den var nomineret i – deriblandt for bedste instruktion, storyboard, manuskript, karakterdesign, musik og bedste stemmeskuespiller i Dustin Hoffman. I alt fik filmen 10 priser, hvilket er en mere, end “Ratatouille” fik sidste år.
“Futurama: The Beast with a Billion Backs” blev kåret som bedste film direkte til dvd, mens Aardman Animations “Wallace & Gromit: A Matter of Loaf and Death” blev bedste kortfilm.
Alle vinderne kan ses på Annie Awards’ [url=http://annieawards.org/foryourconsideration.html]hjemmeside[/url].
