Columbia Pictures har udsendt en lang trailer til sci-fi-actionfilmen “[url=/film/looper]Looper[/url]”, der har Bruce Willis i hovedrollen.

[b][url=http://filmz.dk/film/looper/trailers/60817]Se traileren her[/url].[/b]

“Looper” omhandler en fremtid, hvor tidsrejse er blevet gjort muligt. Mafiaen har i denne fremtid set brugbarheden af tidsrejse til at få likvideret folk, hvor de sender dem tilbage til fortiden til en lejemorder, der står og venter på at kunne skyde deres ofre.

Joseph Gordon-Levitt spiller en af disse lejemordere, der en dag står med et aldeles svært valg, da personen, han skal slå ihjel, pludselig er hans fremtidige selv.

Gordon-Levitt og Willis spiller henholdsvis den yngre og ældre version af hovedpersonen, mens også Emily Blunt, Paul Dano og Jeff Daniels medvirker i filmen.

“Looper” kan ses i biograferne 4. oktober.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]