Lars von Trier leder efter en it-virksomhed, der vil lægge lokaliteter til hans kommende dogmefilm “Direktøren for det hele”, som har Jens Albinus, Peter Gantzler, Iben Hjejle og Louise Mieritz på rollelisten.
“Direktøren for det hele” er en komedie der omhandler salget af en it-virksomhed. Direktøren har dog det problem at han ikke kan sige nej til nogen og derfor opfinder en direktør der er det diametralt modsatte af sig selv.
Han kommer dog i knibe da de potentielle købere insisterer på at forhandle direkte med den “falske” direktør. En skuespiller bliver derfor hyret til at udgive sig som den “falske” direktør… med pinlige situationer og forvekslinger som følge.
