Som tidligere rapporteret blev der under indspilningerne af Lars Von Triers “Manderlay”, der er andet kapitel i hans trilogi om Amerika, slagtet et æsel. Slagtningen blev foretaget efter aflivning af dyrelæge, men fik alligevel den amerikanske skuespiller John C. Reilly til at forlade optagelserne, der foregik i Trollhättan.

Vreden mod Von Triers æsel-slagtning stoppede dog ikke der. Trier har siden været under stort pres fra mere end 300 vrede danske dyreelskere, der ville have alle scener med det aflivede æsel skåret ud af filmen. Dette pres er angiveligt blevet for meget for Lars Von Trier, der nu har efterkommet kravet, og har fjernet de kontroversielle scener.

Lars von Trier siger at kødet fra æslet blev [i]”videregivet, så det kunne indgå i fødekæden, som æselkød nu gør det i vor del af verden”[/i]. Von Trier indrømmer dog, at aflivningen kan betegnes som meningsløs i forbindelse med filmoptagelserne.

“Manderlay” får dansk premiere 3. juni.