Det er snart tyve år siden, at Lars von Triers banebrydende tv-serie [url=/film/riget]”Riget”[/url] løb over de danske tv-skærme. Men nu gør den danske mesterinstruktør sig igen klar til at kaste sig over tv-formatet. Det meddelte Zentropas producer Louise Vesth under et pressemøde på filmfestivalen i Venedig, hvor Lars von Triers [url=/film/nymphomaniac]”Nymphomaniac Vol. II – Director’s Cut”[/url] netop er blevet vist.
[i]Se også: [url=/nymphomaniac-directors-cut-kommer-op-i-de-danske-biografer]”Nymphomaniac – Directors Cut!” kommer op i de danske biografer[/url][/i]
Tv-serien kommer til at hedde “The House That Jack Built”, og skal man tro Zentropas Peter Aalbæk Jensen, er der noget at glæde sig til.
[i]”Det her bliver en tv-serie uden fortilfælde. Der er aldrig lavet en tv-serie som “The House That Jack Built” – og der kommer heller aldrig til at være nogen som den,”[/i] siger han.
“The House That Jack Built” bliver produceret af Louise Vesth og Peter Aalbæk Jensen i samarbejde med Danmarks Radio. Det er endnu uvist, hvornår tv-serien får premiere.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
