En af de største sensationer ved årets Oscar-nomineringer var nok fraværet af animationshittet “[url=/film/lego-filmen-et-klodset-eventyr]LEGO Filmen[/url]”, der har været en succes hos både publikum og anmeldere. Søndag vandt filmen så den britiske Oscar – BAFTA, for bedste animationsfilm og sendte en klar hilsen til Oscar-akademiet.
[i]Se også: [url=/forbigaaet-lego-instruktoer-bygger-sin-egen-oscar]Forbigået LEGO-instruktør bygger sin egen Oscar[/url][/i]
På scenen modtog Phil Lord og Christopher Miller den ærefulde pris med følgende kommentar:
[i]”I vinder prisen for bedste akademi. Det her er vejs ende for os, så vi kan sige lige, hvad vi vil. Der er ikke flere, der skal imponeres,”[/i] lød det i takketalen med slet skjult hentydning til Oscar-showet d. 22. februar.
Efterfølgende kunne de to prisvindere løfte sløret for, at de er en tredjedel færdige med manuskriptet til en sequel, der ventes klar i 2017.
Globalt har “LEGO Filmen” indspillet for 469 mio. dollars.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
