Lena Headey, der overtager rollen som Sarah Connor i Fox’ kommende “Terminator” tv-serie med titlen “The Sarah Connor Chronicles”, kan i et interview med Sci Fi Wire løfte sløret for noget af handlingen i pilotafsnittet.

Serien vil lægge ud med en konfontation mellem Sarah og hendes søn, John Connor (spillet af Thomas Dekker), og to nye terminators: en kvindelig model, spillet af Summer Glau fra “Serenity”, og en mandlig terminator, som Headey kalder Cromartie og som spilles af Owain Yeoman.

Den ene terminator er ond, mens den anden er god, men Headey afslører dog ikke hvilken af dem, der er programmeret til at hjælpe dem. Glaus terminator-rolle kaldes Cameron, som er en hyldets til franchisens skaber, James Cameron.

Pilotafsnittet, der udspiller sig umiddelbart efter handlingen i “Terminator 2: Dommedag”, begynder i ørkenen og ender med, at Sarah og John ankommer til Los Angeles, efter de har måtte flygte og tilsyneladende har undsluppet deres forfølger, kunne Headey berette under WonderCon i San Francisco.

[i]”Jeg tror, at den bliver fantastisk,”[/i] udtaler hun. [i]”Jeg ved ikke, om der bliver fulgt op på den, fordi serien er i øjeblikket stadig kun på pilotstadiet. Men jeg lærte, hvordan man skyder med mange forskellige våben, og hvordan man genkender en terminator. Så det var en god oplevelse.”[/i]

[i]”Pilotafsnittet starter, og det handler i bund og grund om, at de flygter, gemmer sig og forsøger at overleve,”[/i] fortæller Headey. [i]”De forsøger at skabe sig et normalt liv, men de bliver altid overvåget, og de forsøger at lokalisere Skynet og stoppe det. Men der er mange, mange problemer undervejs.”[/i]