Det er nu blevet endeligt bekræftet, at Zachary Quinto har fået rollen som den unge Mr. Spock i J. J. Abrams’ kommende “Star Trek”-film om Kaptajn Kirk og Spocks unge år.
Men Quinto vil ikke være den eneste Spock, der medvirker i filmen – Leonard Nimoy vil nemlig vende tilbage i sin berømte rolle. Der er dog endnu ingen forlydender om hvorledes, 76-årige Nimoys version af Spock vil indgå i filmen.
Den endnu unavngivet “Star Trek”-film, der er den 11. i serien, får efter planen premiere juledag, 2008.
