Liam Neeson har valgt at droppe rollen som Abraham Lincoln i Steven Spielbergs planlagte film om den amerikanske præsident.
Neeson, der tidligere har arbejdet sammen med Spielberg på Oscar-vinderen “[url=/film/schindlers-liste]Schindlers liste[/url]”, mener, at han er for gammel til at spille præsidenten, der bl.a. førte nordstaterne igennem en blodig borgerkrig og blev myrdet i 1865 under et teaterbesøg.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/taken-efterfoelger-overvejes-stadig]”Taken”-efterfølger overvejes stadig[/url].[/i]
Spielberg havde oprindeligt planlagt at lave filmen i begyndelsen af 2009, så den kunne nå at få premiere i forbindelse med Lincolns 200-års fødselsdag sidste år, men produktionen på “[url=/film/tintin-enhjoerningens-hemmelighed]Tintin: Enhjørningens hemmelighed[/url]” har trukket ud, og i stedet har Spielberg nu valgt at lave filmen “[url=/film/war-horse]War Horse[/url]” som sit næste projekt.
Om Neesons exit betyder, at Spielberg vælger at droppe Lincoln-filmen helt, vides endnu ikke.
I stedet for rollen som Lincoln skal Liam Neeson snart spille en anden amerikanske præsident – Lyndon B. Johnson – i Lee Daniels (“[url=/film/precious]Precious[/url]”) drama om borgerrettighedsbevægelsen i USA i 60’erne, “[url=/film/serena]Serena[/url]”.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/robert-de-niro-og-hugh-jackman-bekraeftet-til-lee-daniels-serena]Robert De Niro og Hugh Jackman bekræftet til Lee Daniels’ “Serena”[/url].[/i]
