En anonym kilde har sagt til Ain’t It Cool News at der nu er fundet en stemme til løven Aslan i den kommende film “The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch & the Wardrobe”. Ifølge kilden skulle stemmen blive leveret af Liam Neeson, og han skulle efter sigende allerede have indtalt sin dialog.

I første omgang var det ellers Brian Cox der skulle have lagt stemme til den store løve, men han blev valgt fra. Efter sigende skete fravælgelsen pga. et vægttab der også ændrede på hans stemme.

Filmen rammer de danske biografer 25. december.