Produktionsholdet bag “[url=/film/taken]Taken[/url]” har endelig fået alle de involveredes tidsplaner til at gå op i en højere enhed, så produktionen på den ventede “[url=/film/taken-2]Taken 2[/url]” endelig kan rykke fremad.

Liam Neeson vender tilbage i rollen som den tidligere agent, der i den første film gjorde livet surt for den parisiske underverden og ikke skyede nogen midler i forsøget på at finde sin kidnappede datter.

Luc Besson og Robert Mark Kamen skriver atter manuskriptet, mens Pierre Morel sandsynligvis ikke vender tilbage som instruktør. I stedet er Luc Besson i forhandlinger med instruktøren Olivier Megaton (“[url=/film/transporter-3]Transporter 3[/url]”).

Det forventes, at filmen kan starte optagelser i slutningen af i år eller begyndelsen af 2012, og at Neeson og hans nordirske accent atter kan intimidere alverdens [i]bad guys[/i] i biograferne i 2013.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/taken/biograf]Klik her for at læse Filmz’ anmeldelse af “Taken”[/url].[/i]