Hvad der for et par år siden var et firma på vej op, så er filmselskabet Lionsgate nu godt på vej til at blive en fast del af den store liga inden for Hollywood.
Siden studiets første store boxoffice-hit med “[url=/film/american-psycho]American Psycho[/url]” i 2000 har der været fart på, og Lionsgate har med en lang række hits cementeret sin position iblandt de store drenge, når det kommer til film.
Men filmbranchen er ikke længere nok for studiet, som over det seneste års tid for alvor er begyndt at rykke ind på tv-markedet, både med opkøb af den populære TV-Guide samt udvidet produktion af diverse underholdningsprogrammer til tv.
Begge af disse har vist sig at være særdeles velplanlagte, da de har resulteret i, at Lionsgate har set deres sammenlagte tv-omsætning stige til 115 millioner dollars, hvoraf deres tv-produktion er steget med 112 % over det sidste kvartal til omtrent 87 millioner dollars, hvilket især bunder i deres satsning på kabel-tv, hvor de står bag succesfulde serier som “[url=/film/mad-men-saeson-1]Mad Men[/url]”, “Weeds” og “Nurse Jackie”.
