Det bliver den britiske manuskriptforfatter Steven Knight, der skal styre Brad Pitt uden om glubske zombier og alt for store plothuller i efterfølgeren til Marc Forsters [url=/film/world-war-z]”World War Z”[/url]. Det skriver branchebladet [url=http://variety.com/2014/film/news/world-war-z-sequel-to-be-written-by-steven-knight-1201195332/] Variety[/url].

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/brad-pitt-vi-snakker-om-en-world-war-z-fortsaettelse]Brad Pitt: Vi snakker om en “World War Z”-fortsættelse[/url][/i]

Steven Knight har mest gjort sig bemærket som manuskriptforfatter på mindre film som [url=/film/eastern-promises]”Eastern Promises”[/url], [url=/film/dirty-pretty-things]”Dirty Pretty Things”[/url] og den snart premiereaktuelle [url=/film/locke]”Locke”[/url], som han også selv instruerede. Det er første gang, han skal skrive en vaskeægte blockbuster.

“World War Z” indtjente lidt over en halv milliard dollars på verdensplan og er den mest indbringende film i Brad Pitts karriere til dato. J.A. Bayona ([url=/film/impossible-the]”The Impossible”[/url]) skal instruere, og Brad Pitt er igen producer på filmen.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]