Disney opkøber sandsynligvis 20th Century Fox i den nærmeste fremtid. Dermed kan MCU-universet blive forenet med “X-Men”. Og det er ikke en god udvikling, mener “[url=/film/logan]Logan[/url]”-instruktør James Mangold, der forudser, at det bliver enden på superhelte med R-rating som “Logan” og “[url=/film/deadpool]Deadpool[/url]”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kevin-feige-ser-gerne-x-men-franchisen-hos-marvel-studios]Kevin Feige: Ser gerne “X-Men”-franchisen hos Marvel Studios
[/url][/i]
Disney er nemlig berømte for at målrette til et yngre publikum, der er storforbrugere af merchandise:
“[i]Når du laver en film med R-rating, må selskabet acceptere, at der ikke kommer til at være ‘Happy Meals’ eller action-figurer. At sælge filmen gennem merchandise til børn er udelukket, når du laver en film til voksne,[/i]” siger James Mangold til [url=http://deadline.com/2017/12/logan-director-james-mangold-fox-disney-merger-1202224732/]Deadline[/url]:
Mangold er ikke primært bange for fraværet af vold og bandeord ved et Disney-køb, men derimod, at film målrettet børn har et andet tempo, og dybden bliver markant anderledes, når der skal tages hensyn til et børnepublikum:
“[i]Vi går så meget op i den her ide om, at disse film egentlig ikke er fortællinger, men er merchandise-maskiner. Du kan ikke slå karaktererne ihjel, fordi de er så fucking mange penge værd.[/i]”
Om James Mangold har ret i sine bekymringer om, at det vil være slut med superhelte til voksne, hvis de kommer i hænderne på Disney, vil blive be -eller afkræftet i løbet af ugen, hvor der forventes at komme en officiel udmelding om Disneys køb af 20th Century Fox.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
