I den sidste episode af “Star Wars” sagaen bryder helvede løs, og det kan koste filmen dens PG rating, som de forrige film fik påstemplet, siger skaberen af “Star Wars”-universet, George Lucas, til CBS. CBS har desuden et lille smugkig fra filmen liggende på deres side, leveret af Lucas selv.

[i]”Jeg tror ikke jeg ville tage en 5- eller 6-årig med til denne film, den er alt for stærk.”[/i] siger Lucas, refererende til de voldelige scener i filmen og til Anakin Skywalkers fald til den mørke side i seriens klimaks. [i]”Vi ser ham lave en pagt med djævelen”[/i]

I denne film ser vi den unge Skywalker falde til Lucas’ vision af helvede, en mytologisk planet hvis overflade består udelukkende af vulkaner i udbrud. [i]”Ja… lavaen mod slutningen… det slutter i helvede.”[/i] afslører Lucas.

[i]”[Filmen] er meget mørkere…mere følelsesmæssig. Det er mere en tragedie. Jeg har på fornemmelsen, at det sandsynligvis bliver en PG-13 rating, så bliver det den første ‘Star Wars’ der får en PG-13.”[/i] Den hårdere rating lader det dog til Lucas har det fint med: [i]”Jeg kunne godt begrænse det lidt, men det har jeg egentlig ikke lyst til.” siger han.[/i]

Lucas nævner desuden at han ikke tager sig af de dårlige anmeldelser hans to forrige episoder fik: [i]”Faktisk, er jeg ret glad, jeg er meget tilfreds med hele trilogien.”[/i]