I et langt interview med TIME fortæller George Lucas om sin karriere, sine fremtidsplaner og om fremtidsudsigterne for filmmediet.

Lucas kommer også ind på det uundgåelige spørgsmål om “Indiana Jones IV”, som han forudser vil blive modtaget på sammen vis som “Star Wars: Episode 1 – The Phantom Menace”:

[i]”Det eneste vi kan gøre er at skade os selv, den vil udelukkende blive kritiseret. Jeg mener, det er ret basalt ‘Phantom Menace’ vi laver. Uanset hvordan du laver den, uanset hvad du gør, så vil den ikke blive som de andre [Indiana Jones film] var mht. betydning og måden hvorpå folk husker dem.”[/i]

Lucas indrømmer derfor at de primært laver filmen for deres egen skyld: [i]”… hvis vi kan have det sjovt med at lave denne her… og lave noget der for os er underholdende, uanset hvad verden synes, så lad os gøre det.”[/i]

Lucas fortæller også, at han flere gange har haft diskussioner med Steven Spielberg, om hvorvidt det kommende fjerde kapitel om den pisksvingende arkæolog skal optages på gammeldags film eller – som Lucas foretrækker – digitalt. Han vedkender dog, at Spielberg som instruktør tager den endelige beslutning.