Om en måned får Rian Johnson debut som “Star Wars”-instruktør med “Episode VIII”, der har titlen “[url=/film/star-wars-episode-viii-the-last-jedi]The Last Jedi[/url]”. Men det er kun begyndelsen. Lucasfilm har netop annonceret en ny trilogi, hvor den første skrives og instrueres af netop Rian Johnson.
[i]Se også: [url=/lucasfilm-rey-poe-finn-og-bb-8-fortsaetter-i-star-wars-efter-episode-ix]Lucasfilm: Rey, Poe, Finn og BB-8 fortsætter i “Star Wars” efter “Episode IX”[/url][/i]
Det er på [url=http://www.starwars.com/news/rian-johnson-writer-director-of-star-wars-the-last-jedi-to-create-all-new-star-wars-trilogy]StarWars.com[/url], at Lucasfilm nu annoncerer, at efter “[url=/film/star-wars-episode-ix]Episode IX[/url]” er der endnu en trilogi på vej, som Johnson angiveligt skal være hjernen bag – lidt som tilfældet har været det med J.J. Abrams på den aktuelle sequel-trilogi om Rey og Kylo Ren.
Trilogien bliver dog ikke en fortsættelse af den episodiske Skywalker-saga, men er derimod løsrevet fra den del af “Star Wars”-universet.
Således lægges der op til, at Rian Johnson skal udforske nye hjørner af galaksen og introducerer nye karakterer i samarbejde med sin faste producer-makker, Ram Bergman, der også producerede “[url=/film/looper]Looper[/url]” samt “The Last Jedi”.
Der er endnu ingen premieredato på “Star Wars 10”, men det tyder godt for “The Last Jedi”, som Lucasfilm angiveligt er så begejstrede for, at de altså nu har forlænget samarbejdet med Rian Johnson.
“Star Wars: The Last Jedi” får dansk premiere d. 13. december.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
