Cassian Andor Rogue One serie Star Wars udsættes pause / Filmz.dk

“Rogue One”-spinoff om Star Wars-karakteren Cassian Andor udskyder optagelserne.

For en måned siden blev Star Wars-serien til Disney+ om Obi-Wan Kenobi sat på pause på ubestemt tid.

Årsagen var angiveligt, at Star Wars-chef Kathleen Kennedy dumpede manuskriptet, der nu skal skrives om af en ny forfatter – læs om det her.

Nu sker noget lignende tilsyneladende med Star Wars-serien om Cassian Andor, der igen skal spilles af Diego Luna, som også spillede rollen i Star Wars-filmen “Rogue One”.

Cassian Andor-serien skulle begynde optagelser til juni, men er nu blevet fjernet fra produktionskalenderen uden en ny dato for start, erfarer Geeks WorldWide.

Udsættelsen skyldes angiveligt også her problemer med manuskriptet, der nu skal ændres, før der kan gives grønt lys til optagelser.

Tidligere på måneden forsikrede Diego Luna dog om, at Cassian Andor-serien starter optagelser i løbet af 2020 – læs om det her.

Læs også ‘Lucasfilm overvejer spinoff til “The Mandalorian” – her er planen‘.

Således har Lucasfilm nu kun Sæson 2 af “The Mandalorian” i aktiv produktion. Senest har Disney-chef Bob Iger, da også leget med tanken om at gøre “The Mandalorian” til det centrale Star Wars-univers på Disney+.