Paramount Pictures har offentliggjort, at de vil udgive “Mission: Impossible III” med Tom Cruise i hovedrollen på både dvd, Blu-ray og HD DVD den samme dag, 30. oktober.
Dette sker i modsætning til de fleste andre filmstudier, der allerede har valgt side i formatkrigen.
Dermed bliver “M:i:III” en af de første film, der kan vise, hvad forbrugerne helst vil have, ved at se på salgstallet af filmen mellem de konkurrerende formater — Blu-ray og HD DVD.
