Det har været holdt hemmeligt. Indtil nu. Mads Mikkelsen har selv afsløret sin rolle i det kommende “Star Wars”-spinoff, “Rogue One”. Den danske stjerne spiller hovedrollens far.

[i]Se også: [url=/foerste-trailer-star-wars-historien-fortsaetter-i-rogue-one]Første trailer: “Star Wars”-historien fortsætter i “Rogue One”[/url][/i]

Det er i et interview med [url=https://twitter.com/SkyNews/status/725701030810263552]Sky News[/url], at Mads Mikkelsen bliver presset til at afsløre, at han spiller far til Jyn Erso, der spilles af Felicity Jones.

Ydermere fortæller Mads Mikkelsen, at han ved, om Darth Vader er med, men det ønsker han ikke at afsløre, om han er.

“Rogue One” er den første i rækken af spinoff-film til det populære “Star Wars”-univers. Gareth Edwards (“[url=/film/godzilla-2014]Godzilla[/url]”) instruerer fortællingen om de modige rebeller, der satte livet på spil for at sikre sig tegningerne over Dødsstjernen, som Luke og de andre så senere kunne skyde ned fra deres X-Wings.

“Rogue One: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 14. december.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]