Danske Mads Mikkelsen er i indledende forhandlinger om at overtage rollen som Gellert Grindelwald.
Fyringen af Johnny Depp som skurken i “Fantastic Beasts”-franchisen kan nu åbne en dør for det største skuespillernavn i Danmark.
Kilder afslører, at instruktør David Yates har Mads Mikkelsen som favorit til at overtage rollen som Grindelwald – man har indledt forhandlinger, erfarer Deadline.
Selv om premieredatoen er udskudt til 2022, så er optagelserne allerede i gang, hvor Eddie Redmayne og Jude Law allerede er i gang med at indspille scener.
Derfor skal Mads Mikkelsen hurtigt beslutte, om han vil overtage rollen, der er blevet ledig, efter Johnny Depp i en retssag er blevet erklæret skyldig i at have slået sin ekskone, Amber Heard.
Mads Mikkelsen har tidligere spillet skurk i internationale titler som “Casino Royale”, “Hannibal” og “Doctor Strange”.
Læs også ‘“Fantastic Beasts 3”-løn: Johnny Depp får 60 millioner kr. for én scene‘.
“Fantastic Beasts 3” får premiere i sommeren 2022.
