Det er gode tider for Mads Mikkelsen, der netop har vundet en Palme D’Or for bedste mandlige hovedrolle i Thomas Vinterbergs “Jagten” i Cannes, samtidig med at han snupper en skurkerolle i superheltefilmen “Thor 2”. Oven i hatten snupper Mikkelsen dog nu også den ene af hovedrollerne i en kommende amerikansk tv-serie baseret på “[url=/film/ondskabens-oejne]Ondskabens øjne[/url]”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/mads-mikkelsen-beloennet-for-bedste-mandlige-hovedrolle-i-cannes]Mads Mikkelsen belønnet for bedste mandlige hovedrolle i Cannes![/url][/i]

Mikkelsen skal nemlig spille ingen ringere end Hannibal Lecter i den nye tv-serie “[url=/film/hannibal-tv]Hannibal[/url]”, der fungerer som en prequel til de velkendte film, hvor Anthony Hopkins spillede den skræmmende kannibal.

Den nye tv-serie vil omhandle FBI-agenten Will Graham, der beskrives som værende en begavet mand på jagt efter en seriemorder. Til dette får han hjælp af Dr. Lecter – med ingen anelse om hans mørke side.

I rollen som Will Graham ses britiske Hugh Dancy. Serien har i første omgang fået grønt lys til 13 afsnit, hvoraf det første instrueres af David Slade (“[url=/film/30-days-of-night]30 Days of Night[/url]”).

“Hannibal” er skabt af Bryan Fuller, der tidligere har stået bag tv-serierne “[url=/film/pushing-daisies]Pushing Daisies[/url]” og “[url=/film/heroes-tv]Heroes[/url]”.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]