I et interview med Michael Madsen kan skuespilleren afsløre, at Quentin Tarantino muligvis vil dele sin næste film om Anden Verdenskrig, “Inglorious Bastards”, op i flere dele, som det var tilfældet med hans “Kill Bill”.
Madsen fortæller: [i]”Ja, vi snakkede om ‘Inglorious Bastards’ for et par timer siden. Han har en interessant idé om, hvordan den skal laves. Jeg tror, at han vil dele den op i et par forskellige dele, fordi det er en stor historie at fortælle, og han ønsker ikke at presse det hele ind i én film. Jeg kender ikke hele historien om, hvordan han vil lave den, men der kommer vi til med tiden.”[/i]
Desuden kan skuespilleren berette, at det kommende filmprojekt er mere personligt for ham. [i]”Jeg glæder mig til at lave den. Min farbror blev dræbt i Anden Verdenskrig, min far var i flåden og min fætter Kenny var helikopterpilot i Vietnam. Jeg har altid ville spille en soldat og være i stand til at gøre det med Quentin vil tydeligvis blive fantastisk. En alletiders oplevelse. Jeg tror hans vision af det bliver… anderledes. Det bliver ikke en normal krigsfilm, det er sikkert.”[/i]
Michael Madsen er desuden snart biografaktuel i Frank Millers “Sin City”.
