I Nils Malmros’ seneste film, “[url=/film/sorg-og-glaede]Sorg og glæde[/url]”, der omhandler Malmros’ eget liv, behandles instruktørens fascination af en af sine unge skuespillere. En fascination, som i filmen dog bliver ved det usagte. Men sådan var virkeligheden ikke, afslører skuespilleren, Line Arlien-Søborg, nu.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/film/sorg-og-glaede/biograf]Anmeldelsen af “Sorg og glæde”[/url][/i]

Ifølge Malmros’ tidligere muse, Line Arlien-Søborg, så erklærede instruktøren sin kærlighed til hende på et hotelværelse i Berlin. En scene, der også indgår i filmen. Eneste forskel er, at i filmen holder han sig i skindet.

“[i]Scenen på hotelværelset i Berlin, hvor Malmros i virkeligheden – men ikke i filmen – havde erklæret mig sin kærlighed kort efter datterens død. Denne scene havde en særlig traumatisk karakter for mig, og det lykkedes mig delvist i en telefonsamtale at få Malmros til at ændre handlingen i scenen,”[/i] siger den dengang 17-årige skuespillerinde.

Malmros afviser den udlægning, der på daværende tidspunkt var gift, men ramt af en personlig tragedie – konen havde slået deres barn ihjel i en psykose.

[i]”Hun har aldrig tidligere nævnt, at jeg skulle have sagt, at jeg var forelsket i hende. Hvad jeg gjorde og sagde, og hvordan mine voyeuristiske følelser for Line var, bliver meget rimeligt beskrevet i ‘Sorg og glæde’,”[/i] replicerer den danske stjerneinstruktør på anklagen.

[i]”Jeg har ikke yderligere kommentarer til Malmros’ replik. Resten må stå for hans egen regning,”[/i] afslutter Line Arlien-Søborg uenigheden.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].