20th Century Fox har hyret Mark Bomback til at skrive den fjerde “Die Hard”-film om den hårdtslående helt John McClanes eventyr.

Bruce Willis er klar til at trække i undertrøjen og gentage rollen som McClane i “Die Hard 4”, hvis manuskriptet bliver godkendt. Han vil desuden virke som producer gennem sit selskab Cheyenne Productions.

Bomback har bl.a. skrevet manuskriptet til den kommende “Godsend” med Robert De Niro.

Fox håber at “Die Hard 4” vil sparke en ny franchise igang.