Mark Hamill Star Wars Episode IX / Filmz.dk

Hvis J.J. Abrams vil have Mark Hamill tilbage som Luke Skywalker, så er han klar!

Det har været tydeligt for enhver, at Mark Hamill har nydt at være tilbage i mediernes rampelys i forbindelse med “The Last Jedi”.

Fra tid til anden har Hamill endda været lidt for meget fremme i medierne, som da han kom for skade offentligt at kritisere netop “The Last Jedi”, hvilket han straks fortrød.

Men da ABC-journalisten Clayton Sandell spørger Hamill direkte, om han ønsker at vende tilbage i rollen som Luke Skywalker, så er det tydeligt, at han gerne vender retur, hvis “Episode IX”-instruktør J.J. Abrams ønsker det.

“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december i 2019.