Instruktøren til “Ghost Rider”, Mark Steven Johnson, har i forummet på SuperHeroHype kommenteret folks ris og ros i forbindelse med den [url=http://www.filmz.dk/forum/item/22171/#]nye trailer[/url].

[i]”Allerførst, med hensyn til forvandlingen, så skal det siges, at filmen er en PG-13 film, men trods alt meget intens. MPAA styrer filmtrailerne, og man kan ikke vise en mand i ild i en PG-13 trailer. Det er selvfølgelig et problem for os. Så for de fans, som spekulerer, om det er alt, hvad man ser til hans forvandling – ved gud nej. Aldrig i livet, men det er desværre alt, hvad vi måtte vise. Faktisk måtte vi klippe en masse scener ud af traileren, fordi de var for intense og voldelige.”[/i]

Hele teksten, hvor instruktøren også kommer ind på Ghost Riders stemme i traileren, kan læses på SuperHeroHype.