Rollebesætningen til den kommende “[url=/film/captain-america-civil-war]Captain America: Civil War[/url]” er allerede enorm, og nu, hvor optagelserne er gået i gang, er den altså blevet en smule større. [url=http://birthmoviesdeath.com/2015/05/05/martin-freeman-joins-captain-america-civil-war]BirthMoviesDeath[/url] kan nemlig afsløre, at Martin Freeman slutter sig til Marvel-filmen.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/daniel-bruhl-er-baron-zemo-i-captain-america-civil-war]Daniel Brühl er Baron Zemo i “Captain America: Civil War”[/url][/i]
“Hobbitten”-skuespillerens rolle bliver dog holdt hemmeligt, men kilder fortæller, at han også medvirker i Marvels kommende “Black Panther”. Derfor spekuleres der nu i, om han er regeringsmanden Everett K. Ross, der i tegneserierne fungerer som et bånd imellem USA og Wakanda, hvor Black Panther er fra.
Rollebesætningen er som sagt enorm, der tæller Chris Evans i hovedrollen som Captain America, men også navne som Robert Downey Jr. Scarlett Johansson, Jeremy Renner, Elizabeth Olsen, Sebastian Stan, Anthony Mackie og Frank Grillo, der alle tidligere har medvirket i Marvel-film.
Blandt de nye navne kan nævnes Chadwick Boseman som Black Panther og Daniel Brühl som skurken Baron Zemo. Derudover medvirker også Spider-Man, der dog endnu mangler sin skuespiller.
“Captain America: Civil War” får premiere den 6. maj til næste år.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
