“You Can Count On Me”-instruktøren Kenneth Lonergans film “Margaret” har været færdig siden 2006, men er aldrig blevet udgivet, fordi filmen er over tre timer lang, hvorfor studiet nægter at vise den i biograferne.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/johnny-depp-er-ogsaa-med-i-scorseses-hugo-cabret]Johnny Depp er også med i Scorseses “Hugo Cabret”[/url].[/i]
Normalt, når en instruktørs udgave er for lang, tager studiet selv over og skærer spilletiden ned. Med “Margaret” er det dog kompliceret, da Lonergan bestemmer over, hvordan den endelige udgave af filmen skal se ud.
Både Scott Rudin, Sidney Pollack og Martin Scorsese har tidligere prøvet at redigere i “Margaret” for at få den udgivet, men uden held. Nu udtaler en af filmens skuespillere, Mark Ruffalo, i mellemtiden, at Scorsese igen forsøger at redigere den ned i samarbejde med Lonergan, for at se om filmen ikke kan blive biografklar.
“Margaret”, hvis rollebesætning udover Ruffalo bl.a. består af Matt Damon, Anna Paquin, Matthew Broderick og Kieran Culkin, omhandler en ung kvinde, der er vidne til en busulykke, som hun selv føler, hun til dels var skyld i. Frustreret over efterfølgende ikke at kunne rette op på de fejl, som hun føler skyld over, lader hun sin vrede gå ud over alle hun kender.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/martin-scorsese-og-robert-de-niros-gangster-projekt-rykker-naermere]Martin Scorsese og Robert De Niros gangster-projekt rykker nærmere[/url].[/i]
