Marvel-serier på Disney+ vil blive en aktiv del af MCU.
Der findes allerede Marvel-serier som “Daredevil” og “Agents of S.H.I.E.L.D.”. Alligevel bliver Marvel-serierne på Disney Plus anderledes.
Det bliver første gang, at centrale MCU-helte er hovedroller i serieformatet. Tre serier til Disney+ er bekræftet.
Der er tale om “Loki”, “WandaVision” og “The Falcon and The Winter Soldier”. Alle med de originale MCU-skuespillere i rollerne.
Det vil betyde, at serierne kommer til at blive en aktiv del af MCU på en afgørende ny måde, afslører Marvel-chef Kevin Feige:
[i]”Disse episoder vil interagere med filmene på en markant facon. Det er en totalt ny måde at fortælle på, som vi nu får mulighed for at udforske,”[/i] siger Feige til Variety.
Således bliver det i fremtiden ikke nok at følge med på biograf-fronten for Marvel-fans, hvis man skal være helt opdateret på MCU.
Marvel-serierne får nemlig kun premiere på Disney+.
Du kan få et overblik over indholdet på Disney Plus lige her.
