Kevin Feige MCU Marvel fyret mangfoldighed / Filmz.dk

Mark Ruffalo afslører, at MCU-chef Kevin Feige frygtede fyring i forbindelse med magtkamp.

Han er kendt som hjernen bag Marvel Cinematic Universe. Men faktisk frygtede Kevin Feige at blive fyret, før MCU for alvor var lettet.

Det er næsten 10 år siden. Dengang Marvel Studios arbejdede på den første “The Avengers”.

Nu fortæller Hulk-skuespilleren Mark Ruffalo, at Kevin Feige i den forbindelse frygtede at blive fyret:

[i]”Kevin Feige sagde til mig: ‘Hør, jeg er her måske ikke i morgen. Ike [Perlmutter] tror ikke på, at folk vil se en superheltefilm med en kvinde i hovedrollen. Så hvis jeg stadig er her i morgen, ved du, hvem der vandt kampen’,”[/i] fortæller Ruffalo om episoden til The Independent.

Dengang hørte Feige under Ike Perlmutters ledelse hos Marvel Entertainment, der ikke troede på succes til idéer som “Captain Marvel”.

Kevin Feige vandt som bekendt magtkampen, hvilket betød, at Marvel Studios anført af Kevin Feige med tiden refererede direkte til Disney-ledelsen uden om Ike Perlmutter.

Læs også ‘Kevin Feige har taget MCU-magten: Nu er Marvel modigere‘.

“Captain Marvel” er aktuelt den 26. største film på den globale box office-liste.