Mange superheltefans deler sig op i to grupper: enten er man til DC Comics dystre selvtægtsmænd som Batman, eller så er man til Marvels mere farverige og ironiske mænd og kvinder i stramtsiddende dragter, som man ser det i den aktuelle “[url=/film/avengers-age-of-ultron]Avengers: Age of Ultron[/url]”. Den forskel har Marvel ikke tænkt sig at ændre ved.
[i]Se også: [url=/joss-whedon-fjernede-bedste-marvel-scene-nogensinde-fra-age-of-ultron]Joss Whedon fjernede bedste Marvel-scene nogensinde fra “Age of Ultron”[/url][/i]
Det afslører Marvel-chefen Kevin Feige i en historien bragt af [url=http://blogs.indiewire.com/theplaylist/kevin-feige-says-the-marvel-cinematic-universe-will-never-take-a-dark-turn-20150512]The Playlist[/url]. Her fortæller Feige, at Marvels cinematiske univers (MCU) aldrig vil blive mørkere eller mere dystert.
For selv om Marvels Netflix-serie “Daredevil” har en mere dyster tone, end vi ellers plejer at se fra Marvel, så er det ikke et tegn på, hvad der er i vente i fremtiden, forsikrer Feige.
Det er nemlig humoren, der er essensen i Marvels film, forklarer Feige, så MCU vil ikke gå i den dystre retning, hvor alt er så alvorligt.
Det er måske meget klogt af Marvel-chefen at følge den taktik: “The Avengers” og “Avengers: Age of Ultron” er således de to film med de største åbninger i biografhistorien.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
