Nu hvor det endelig er bekræftet, at den 19-årige Tom Holland bliver den næste Spider-Man, så kan spekulationerne begynde om, hvordan en kommende ny fortolkning af edderkoppehelten bliver. En ungdomsfilm, lyder svaret fra Marvel.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bekraeftet-tom-holland-bliver-den-naeste-spider-man]Bekræftet: Tom Holland bliver den næste Spider-man[/url][/i]

Det er [url=http://www.slashfilm.com/spider-man-john-hughes-movie/]Slashfilm[/url], der spurgte Marvel-chefen Kevin Feige om, hvilken type film en kommende Spider-Man-film vil blive i hænderne på Marvel:

[i]”Spider-Man bliver en John Hughes-film,”[/i] svarede Feige kort med reference til den legendariske ungdomsfilminstruktør, der i 80’erne hittede med film som “[url=/film/breakfast-club-the]Breakfast Club[/url]” og “[url=/film/en-vild-pjaekkedag]En vild pjækkedag[/url]”.

Den udmelding er ganske logisk i forlængelse af, at Marvel har annonceret, at de sender Spider-Man tilbage til high school. Derudover kan vi også glæde os til en ny Spider-Man-skurk, der ikke tidligere er set på film, kan Marvel berette.

Det endnu titelløse reboot af Spider-Man får amerikansk premiere d. 28. juli i 2017.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]