Castingen af Tilda Swinton til “[url=/film/doctor-strange]Doctor Strange[/url]” i en rolle, der i forlægget er en tibetansk mand, har skabt store problemer for Marvel. Nu forsvarer Marvel-chef Kevin Feige castingen med en ny begrundelse.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/doctor-strange-instruktoer-efter-kritik-jeg-lytter]”Doctor Strange”-instruktør efter kritik: Jeg lytter[/url][/i]
Først forklarede manuskriptforfatter C. Robert Cargill ellers, at ændringen fra tibetaner til keltisk karakter var gjort med henvisning til, at en tibetansk karakter ville gøre biograf-livet svært for “Doctor Strange” i Kina.
Så valgte instruktør Scott Derrickson at imødekomme kritikken af castingen ved ydmygt at fortælle, at han lyttede og lærte af vreden imod den hvide casting.
Nu forsvarer Kevin Feige så castingen:
[i]”Vi ville ikke fortsætte med de stereotyper fra tegneserierne, der går mere end 50 år tilbage eller mere. Vi følte, at kønsskiftet på The Ancient One var spændende. Det åbnede muligheder, det var en ny vej ind i dette gamle og meget typiske handlingsforløb,”[/i] siger Kevin Feige til [url=http://collider.com/doctor-strange-controversy-kevin-feige-tilda-swinton-marvel/]Collider[/url].
Dermed undsiger Feige altså både sin manuskriptforfatter og instruktør ved at erklære de originale tegneserier for stereotype.
“Doctor Strange” får premiere den 3. november.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
