Avengers Endgame læk spoiler fans Marvel flygter / Filmz.dk

Stort “Avengers: Endgame”-læk får MCU-fans til at droppe sociale medier frem til premieren.

Et større læk angiveligt med massive spoilers fra “Endgame” er blevet delt på Reddit og YouTube. Filmz kommer ikke til at beskrive eller dele disse oplysninger!

Det får nu Marvel-fans til at flygte fra sociale medier eller som minimum benytte filtre, der blokerer udvalgte nøgleord som fx ‘Avengers Endgame’.

Der er tilsyneladende tale om spoilers om den sidste del af “Endgame” – så der er altså denne gang tale om seriøse spoilers.

Før spoiler-lækagen iværksatte Marvel Studios en storstilet anti-spoiler-kampagne – læs om det her.

“Avengers: Endgame” får dansk premiere d. 24. april.