Avengers: Endgame første klip / Filmz.dk

16 dage før verdenspremieren frigives første klip fra MCU-filmen “Avengers: Endgame”.

Marvel Studios afslører nu første fulde klip fra “Avengers 4”.

Her er “Infinity War”-overleverne nede på Jorden samlet, da de sporer et signal fra Thanos, der igen har anvendt ‘Infinity’-stenene.

Captain America, Bruce Banner, Thor, Black Widow og War Machine samt den nyankomne Captain Marvel diskuterer nu muligheden for at omgøre hændelserne i “Infinity War”.

Klippet virker til at være fra introen, lige før titlen annonceres, da den genkendelige intromusik til slut begynder at spille.

Den amerikansk censur-myndighed har angivet aldersgrænsen for “Endgame” – læs begrundelsen her.

“Avengers: Endgame” får dansk premiere d. 24. april.