Ant-Man 3 Phase 5 / Filmz.dk

MCU-insider Charles Murphy bekræfter, at “Ant-Man 3” går i produktion i 2021 – får premiere i 2022.

Kun én Marvel-film er officielt annonceret til Phase 5. Der er tale om “Black Panther 2”, som får premiere d. 6. maj i 2022.

Men der kommer yderligere to MCU-premierefilm, som ikke er annonceret til 2022 – datoerne er 18. februar og 29. juli.

Nu erfarer Marvel-insider Charles Murphy, at det for en måned siden internt hos Marvel Studios blev besluttet, at der kommer endnu en “Ant-Man”-film.

Produktionen på “Ant-Man 3” starter angiveligt i sommeren 2021 med forventet premiere i 2022.

Tidligere har “Ant-Man”-filmene ageret sommerfilm i MCU – ligesom filmene om Spider-Man og Guardians of the Galaxy.

Derfor er det oplagt at tro, at “Ant-Man 3” får premiere d. 29. juli i 2022.

Læs også ‘Marvel-chef kommenterer på mulighederne for “Ant-Man 3”‘.