Ryan Coogler både skriver og instruerer en sequel til “Black Panther”.
I hemmelighed har Marvel Studios underskrevet en ny aftale med Ryan Coogler om at fortsætte på “Black Panther 2”, skriver The Hollywood Reporter.
Ryan Coogler stod også bag årets “Black Panther”, der er den største superheltefilm nogensinde i USA og den niendestørste film nogensinde i verden.
Coogler forventes at begynde arbejdet på manuskriptet i 2019 med forventet start på produktionen i slutningen af 2019 eller begyndelsen af 2020.
Marvel Studios har aktuelt igangsat en omfattende Oscar-kampagne for “Black Panther”, der jagter hele 16 Oscar-priser – læs om det her.
